Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL: Kan Agüeros dumhed koste City mesterskabet?

Mediano PL: Kan Agüeros dumhed koste City mesterskabet?

Tidlig mesterskabskamp, hovedløse aktioner, Sydkyst Hustlernes vanvittige comeback og krise hos The Hammers. Premier Leagues 14. runde bød på gedigen underholdning. Hør med når Adam Møller Gomaa og Niels Harild slår sig løs i Mediano PL. 

Af Daniel Sichlau

Hvor skal vi starte? Det er svært at få armene ned, når man ser på Premier League. Sjældent har ligaen været så tæt, spændende og intens. Sjældent har de nye trænere efterladt så gode aftryk så hurtigt. Alle kan slå alle, og Fabregas kan slå Fernandinho. 

I denne uges udgave af Mediano PL ser vi nærmere på den tidlige mesterskabskamp mellem Manchester City og Chelsea. Har Conte fundet mesterskabsformlen eller er der en udløbsdato på den gode stime? Har Sergio Agüeros vanvittige nedslagtning af David Luiz kostet Manchester City mesterskabet, grundet de 4 spilledages karantæne? Oddset har Chelsea som mesterskabsfavoritter til odds 2,20

Foruden den hæsblæsende topkamp så vi nærmere på Manchester Uniteds fortsatte uheld. Hvem i alverden sætter Fellaini på banen, hvis man skal sikre et resultat? Ja det gør Mourinho, men nu bør det vel være forbi med det belgiske Jackson Five-medlem. Det ser sort ud med chancerne for Top 4, når man serverer en uafgort i sidste minut. Det må værten Daniel Sichlau erkende, på trods af at han talte United op i sidste uge, som den eneste.

Vi hylder også den nye hersker i ligaen. Der er ingen over eller ved siden af Alexis Sanchez for tiden. Den lille chilener minder Harild om en fransk gentleman, der stjal alles hjerter og flere af ligaens topscorertitler tilbage i slut 90'erne og start-00'erne. En titel som Oddset giver odds 6,50 for, hvis Alexis kan gøre Monsieur Henry kunstnen efter.

Panelet er rørende enige om at Sanchez er forrygende. Daniel Sichlau ser en arvtager for Luis Suarez, som ligaens bedste sydamerikaner, mens Adam Møller Gomaa mest af alt ser ham som en chilensk udgave af Hazard. Foruden hyldesten til Alexis tager vi også hele runden, hvor Liverpools blamage mod Sydkyst Hustlers (Bournemouth) får et par hårde ord med på vejen. Derudover hylder vi Selhurst Park, og Alan Pardew der har fortjent lidt medvind. Især når man hylder formanden for at have større fodboldviden end dem med pengene. 

Til slut bliver udsendelsen en smule lummer, da Adam Møller Gomaa afslører et par afslørende Google-søgninger. Sjovt nok også med Alan Pardew som hovedperson...

Programmet præsenteres i samarbejde med Oddset

download.png

Foto: Clive Brunskill / Getty Images

Glinvads La Liga-klumme:  Den evige redningsmand

Glinvads La Liga-klumme: Den evige redningsmand

Mediano CL: Her er de europæiske perspektiver for Ståle og FCK

Mediano CL: Her er de europæiske perspektiver for Ståle og FCK